Francis Galton

Francis Galton tilskrives de to væsentlige statistiske metoder korrelation og regression, som bruges til at beskrive sammenhænge mellem variable i grupper. Disse blev senere raffineret af en af hans studerende, den engelske matematiker Karl Pearson.

Hertil udviklede han psykometri, som betyder måling af mentale egenskaber. Galton var overbevist om, at alle mentale evner kunne og skulle beskrives kvantitativt på linje med fysiske egenskaber, hvilket han betragtede som psykologiens videnskabelige fundament.

Til det formål opfandt han en række nu klassiske statistiske analysemetoder og et betydeligt antal test og spørgeskemaer, som han var den første, der gjorde systematisk brug af. Med disse redskaber undersøgte han tusinder af mennesker og fremlagde resultaterne i bl.a. værket Inquiries into Human Faculty and its Development (1883).

I dag er psykometri en af de helt centrale værktøjer indenfor en række af psykologis hovedområder fx neuropsykologi.

Differentialpsykologien undersøger forskellene mellem mennesker og eventuelt mellem etniske grupper. I værkerne Hereditary Genius (1869) og Natural Inheritance (1889) var Galton den første, der på videnskabelig måde udforskede forholdet mellem arv og miljø, dvs. spørgsmålet om i hvilken udstrækning medfødte faktorer og omverdenens påvirkninger (arv og miljø) er årsag til forskelle i folks evner.

Galton havde den opfattelse, at mentale egenskaber nedarves på stort set samme måde som fysiske. Det efterprøvede han bl.a. ved at undersøge slægtninge til 1000 begavede mænd, der havde leveret fremragende intellektuelle præstationer. Han mente at kunne konstatere, at i samme grad som genetisk slægtskab aftog, mindskedes også procentdelen af begavede slægtninge på en tilsyneladende lovmæssig måde.

Med sin interesse i, hvorledes arv og miljø påvirker individer, introducerede han også idéen om eugenik – det at man selektivt kan forbedre menneskeheden gennem genetisk selektion. Denne idé tog rodfæste i hans samtid, men i dag efterlader den til tider en skygge over de store videnskabelige bedrifter, han ellers efterlod.

• statistik
• psykometri
• fingeraftryk
• intelligens
• Charles Darwin