Irish Distillers
| Irish Distillers | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Branche | Drikkevareindustri |
| Grundlagt | 1966 |
| Hovedsæde | Dublin, Irland |
| Produkt | Irsk whisky |
| Organisation | |
| Ejer | Pernod Ricard |
| Moderselskab | Pernod Ricard |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
Irish Distillers er et datterselskab af den franske drikkevarekoncern Pernod Ricard. Virksomheden er den største producent af irsk whiskey og destillerer populære mærker som Jameson og Powers, samt premium-whiskeyer som Redbreast og Midleton Very Rare. Ud over whiskey producerer Irish Distillers også en række andre spiritusprodukter såsom gin og vodka.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Irish Distillers Group blev dannet som Irish Distillers Limited (IDL) i 1966, da der fandt en fusion sted mellem tre irske whiskeydestillerier: Cork Distilleries Company, John Jameson & Son og John Power & Son. I et forsøg på at vende tilbagegangen i salget af irsk whiskey besluttede bestyrelsen at lukke deres eksisterende destillerier i Cork og Dublin og samle produktionen på et nyt specialbygget anlæg.[1] En grund ved siden af det eksisterende destilleri i Midleton, County Cork, blev valgt som placering for det nye destilleri, da der ikke var mulighed for udvidelse ved destillerierne i Dublin.
I 1972 blev Bushmills, det eneste andet whiskeydestilleri i drift i Irland på det tidspunkt, en del af gruppen, hvilket gav Irish Distillers fuld kontrol over al whiskeyproduktion på øen Irland. En fredag i juli 1975 ophørte produktionen på det gamle Midleton-destilleri og begyndte igen den følgende mandag morgen på det nye Midleton-kompleks, mens destillationen på de to destillerier i Dublin ophørte året efter. Destilleriet i Bushmills, County Antrim, forblev i drift.
Old Midleton Distillery og Jameson's Bow Street Distillery er siden genåbnet som besøgscentre. I modsætning hertil er store dele af Powers’ John’s Lane-destilleri blevet revet ned,[2] mens de resterende bygninger, der nu er fredede, udgør en del af National College of Art and Design.[3]
I juni 1988, efter et forsøg på fjendtlig overtagelse fra Grand Metropolitan, Allied-Lyons og Guinness, blev Irish Distillers genstand for en såkaldt white knight-overtagelse af Pernod Ricard.[4]
I 2005 blev Bushmills solgt til den konkurrerende drikkevaregigant Diageo for 200 millioner pund.[5]
I 2016 blev det irske whiskeymærke Paddy solgt til Sazerac, men som en del af salgsaftalen fortsætter produktionen af whiskeyen på Midleton-destilleriet.[6]
I 2021 blev Knappogue Castle og Clontarf tilføjet til Irish Distillers’ portefølje af irske whiskeyer.[7]
Mærker
[redigér | rediger kildetekst]Irish Distillers’ drikkevaremærker omfatter:[8]
- Irsk whiskey:
- Irsk single malt: Knappogue Castle, Method and Madness
- Single pot still-whiskeyer: Green Spot (produceret eksklusivt for Mitchell & Son Wine Merchants), Powers, Redbreast
- Blended irsk whiskey: Clontarf 1014, Jameson, Midleton Very Rare
- Øl: Eight Degrees Brewing Company[9]
- Gin: Cork Dry Gin, Method and Madness Gin
- Vodka: Huzzar
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Main driver of recovery of distillery industry". The Irish Times. 24. august 2013. Hentet 2. august 2017.
- ↑ Brian, Townsend (1997-1999). The Lost Distilleries of Ireland. Glasgow: Neil Wilson Publishing. ISBN 1897784872.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link) - ↑ Curtis, Maurice (2013). The Liberties: A History. The History Press. ISBN 978-1845887711.
- ↑ "Pernod-Ricard Prevails in Battle for Irish Distillers". The New York Times. 25. november 1988. Hentet 17. august 2018.
- ↑ "The Sober Strategy behind the sale of Bushmills". Irish Times. 10. juni 2005. Hentet 12. januar 2017 – via www.irishtimes.com.
- ↑ "Irish Distillers Sale". RTE News. 18. maj 2016. Hentet 12. januar 2017 – via rte.ie.
- ↑ Magazine, Irish Whiskey (2021-07-06). "Irish Distillers acquires Knappogue Castle and Clontarf Irish whiskeys". Irish Whiskey Magazine (britisk engelsk). Hentet 2023-10-01.
- ↑ "Our Brands - Irish Distillers". Hentet 29. oktober 2023.
- ↑ "Irish Distillers acquires Cork-based craft brewer Eight Degrees". The Irish Times.